Grammatik

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis.

(1) Adverbium + præposition

Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives som hovedregel i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord:

(a) Med styrelse

Når præpositionen har en styrelse, skrives forbindelsen som hovedregel i to ord:

  • De har altid haft svært ved at komme ud ad døren i ordentlig tid.
  • Plæneklipperen kører op til 4 timer på en opladning.
  • Hun er cyklet hjem efter sit badetøj.
  • Ude fra gaden lød der et stort brag.
  • Vejen gik stejlt op ad bakke.
  • Vi skal mødes henne på torvet.

En række forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition og adverbium), fx

  • in|den for; inden for el. indenfor døren (jf. § 19.1.a)
  • in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a);
  • kom indenfor! (jf. § 19.1.b)

Sådanne forbindelser kan valgfrit skrives i ét eller to ord når de har en styrelse (dvs. bruges som præpositioner):

  • Stil skoene uden for el. udenfor døren!
  • Ham kan vi ikke stille noget op over for el. overfor.
  • Hun er ekspert inden for el. indenfor sit område.
  • Jakken hænger bag ved el. bagved døren.
  • De større byer kører vi altid uden om el. udenom.
  • Ud over el. Udover bestyrelsen var ingen med.

Følgende forbindelser kan skrives i ét eller to ord når de har en styrelse:

  • bag efter el. bagefter
  • bag i el. bagi
  • bag om el. bagom
  • bag på el. bagpå
  • bag ved el. bagved
  • inden for el. indenfor
  • inden i el. indeni
  • inden om el. indenom
  • inden under el. indenunder
  • neden for el. nedenfor
  • neden om el. nedenom
  • neden under el. nedenunder
  • oven for el. ovenfor
  • oven i el. oveni
  • oven om el. ovenom
  • oven over el. ovenover
  • oven på el. ovenpå
  • over for el. overfor
  • uden for el. udenfor
  • uden om el. udenom
  • uden over el. udenover
  • uden på el. udenpå
  • ud over el. udover.

Som det fremgår af listen, drejer det sig i hovedsagen om forbindelser hvis første led er et adverbium der ender på -en (inden, neden, oven, uden) eller adverbiet bag. Enkelte forbindelser der normalt kun optræder med styrelse, kan ligeledes valgfrit skrives i ét eller to ord. Sådanne forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition), fx

  • frem for; træde frem for el. fremfor kongen; frem for el. fremfor alt (jf. § 19.1.a)
  • frem|for præp.; træde fremfor el. frem for kongen; fremfor el. frem for alt (jf. § 19.1.a)

Det drejer sig om følgende forbindelser:

  • frem for el. fremfor
  • hen ad el. henad
  • hen imod el. henimod
  • hen under el. henunder
  • hen ved el. henved

(b) Uden styrelse

  • Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives den i ét ord:
  • Stil skoene udenfor!
  • Bor der ingen i huset overfor?
  • Døren åbner udad.
  • Fremover må du passe bedre på.
  • Om bagved med dig!
  • Han sendte bolden indover med stor kraft.
  • Kom indenfor!
  • Porten kan kun låses udefra.
  • Skibet tog kurs udover.
  • Vejen gik stejlt opad.
  • Du bliver nødt til at køre udenom.

Forbindelser der kan optræde uden styrelse (dvs. bruges som adverbier), er i Retskrivningsordbogen opført som præposition og adverbium eller som adverbium alene, fx

  • in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a); kom indenfor! (jf. § 19.1.b)
  • bag|til adv.; dåbskjolen er åben bagtil

(2) Betydningsforskel

Der kan ikke gives faste regler for hvornår betydningen af en ordforbindelse afgør om den skal skrives i ét eller flere ord. Men nogle eksempler kan illustrere forholdet:

  • Barnet puttede sig ind til sin far.
  • Udsalget varer indtil den 5. november.
  • Kør helt ind til kantstenen!
  • Kan jeg køre med indtil Roskilde?
  • Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det.
  • Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder skansen.
  • Forklaringen gik hen over hovedet på de fleste.
  • Har han overhovedet sat sig ind i sagen?
  • Det er vist nok med én. Hun er vistnok ikke hjemme.

(3) Forstærkende førsteled

Forbindelser med forstærkende førsteled skrives som hovedregel i ét ord selvom de udtales med lige stærkt tryk på begge led:

allerbedst, dødsensfarlig, dødtræt, hundekoldt, megastor, smadderærgerligt, snotforkølet, superlækkert, ærkereaktionær.

Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således kæmpe i betydningen 'kæmpemæssig', fx en kæmpe socialdemokratisk sejr.

(4) Talord

Talord under 100 skrives i ét ord:

fyrretyve, halvtreds, tresindstyve, firti, femti, halvanden, halvtredje, treogfyrre, femogtresindstyvende, nitisyv.

Talord over 100 deles op:

  • to hundred(e),
  • to hundred(e) (og) tre,
  • to hundred(e) (og) niogtyve,
  • tre tusind(e) (og) to hundred(e) (og) niogtyve,
  • den to hundred(e) (og) niogtyvende,
  • tre tusind(e) og tyve.

Betegnelser på brøker skrives adskilt fra resten af talordet, fx treogfyrre (og) en halv, to hundrede og trekvart.

I to ord skrives hver anden, hvert andet, hver(t) tredje, hver(t) fjerde osv.

Skrivemåden af forbindelser med ord som femkroners, treværelsers mv. følger hovedreglen i § 18 og retter sig efter udtalen. Det betyder at ordforbindelser der har to gængse udtaler, også kan skrives på to måder:

  • et femkroners frimærke el. et femkronersfrimærke et 5-kr.s frimærke (jf. § 57.4) el. et 5-kr.s-frimærke (jf. § 57.4)
  • en etbinds udgave el. en etbindsudgave et firemotorers fly el. et firemotorersfly
  • en attenårs fødselsdag el. en attenårsfødselsdag en 18-års fødselsdag (jf. § 57.4) el. en 18-årsfødselsdag (jf. § 57.4)
  • en 200-km's grænse (jf. § 57.4) el. en 200-km's-grænse (jf. § 57.4)
  • en topersoners bil el. en topersonersbil
  • en femårs dreng el. en femårsdreng.

(5) Simpelthen og simpelt hen mfl.

Følgende ordforbindelser kan uden forskel i udtale eller betydning skrives i ét eller flere ord:

  • afsted el. af sted
  • allesammen el. alle sammen
  • alletiders el. alle tiders
  • allevegne el. alle vegne
  • etcetera el. et cetera
  • forresten el. for resten
  • glatvæk el. glat væk
  • gudbevares el. gud bevares
  • gudhjælpemig el. gud hjælpe mig
  • gudskelov el. gud ske lov
  • herregud el. herre gud
  • hertillands el. her til lands
  • immervæk el. immer væk
  • ingensinde el. ingen sinde
  • ingenting el. ingen ting
  • nogensinde el. nogen sinde
  • ombord el. om bord
  • omend el. om end
  • raskvæk el. rask væk
  • selvom el. selv om
  • selvsamme el. selv samme
  • sidenhen el. siden hen
  • simpelthen el. simpelt hen
  • sommetider el. somme tider
  • stadigvæk el. stadig væk
  • såvel (.. som) el. så vel (.. som)
  • tidsnok el. tids nok
  • tilfælles el. til fælles
  • tillykke el. til lykke.

(6) .. som helst Forbindelser

med som helst skrives i tre ord: hvad som helst, hvem som helst, hvilken (hvilket, hvilke) som helst, hvor som helst, ingen (intet) som helst, nogen (noget) som helst, når som helst.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger