Grammatik

§ 10. Konsonanter i bøjningsformer

(1) Konsonanter efter trykstærk vokal

Foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, skrives der dobbelt konsonant når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx skuddet, tilskuddet, matte. Tilsvarende skrives der enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang, fx skuden, hele. Reglen gælder også for bøjningsformer af fremmedord, fx pubben, hittet, giraffen, parallelle; keruben, heatet, biografen, parate, cottoncoaten. I enkelte af de ord der kan udtales med både lang og kort vokal, kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant, fx gran(n)et (støvgran; lille mængde), trin(n)ene, tyran(n)en. Der er en del undtagelser fra reglen. De vigtigste er følgende:

(a) Ord der ender på j eller v

Bogstaverne j og v skrives altid enkelt, fx vejen, støjen, navet, skoven.

(b) Ord der ender på n, udtalt som ng

Et n der udtales som ng, skrives altid enkelt, fx bassinet, faconen, terrænet.

(c) Ord der ender på stum konsonant eller c

En stum konsonant og konsonanten c skrives altid enkelt, fx atelieret, succesen, kompromiset, buffeten, fileter, trikoterne, ragouten, aspicen.

(d) Ord med langt æ

I nogle få ord skrives der dobbelt konsonant efter et langt æ. Det drejer sig om ord som en læg, et læg, skæg (substantiv og adjektiv), væg, en æg, et æg, æt. Der skrives altså fx læggen (til forskel fra lægen), skægget, skæggeste, væggen (til forskel fra vægen), æggene, ætten. Derudover kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet næb: næb(b)et, næb(b)ene.

(2) Konsonanter efter stavelse med bitryk

For bøjning af usammensatte substantiver der ender på enkelt konsonant, og hvis sidste stavelse har bitryk — dvs. ord af typen møtrik, minimum, leksikon — gælder følgende regler:

(a) Konsonanterne k, m, p, s, t og hårdt g

Konsonanterne k, m, p, s og t samt g når det udtales hårdt, skrives dobbelt: møtrikker, kautsjukken, minimummet, punktummer, senneppen, bryllupper, atlasset, globusser, facittet, idrætten, hotdoggen, humbuggen el. humbugget. Der kan dog valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet tandem: tandem(m)en, tandem(m)er. I substantiver der ender på -es, skrives der altid enkelt konsonant, fx aspargesen, birkesene. Om ord med suffikset -dom, se § 8.1.

(b) Andre konsonanter

Alle andre konsonanter skrives enkelt: festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret. Der kan dog valgfrit skrives dobbelt-l i bøjningsformerne af karneval og marskal, fx karneval(l)et og marskal(l)er.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger