Grammatik

§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?

(1) Substantiver med ét grammatisk køn

De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., -en .. flag sb., -et ..

(2) Fælleskøn eller intetkøn uden betydningsforskel

Nogle substantiver kan være fælleskøn eller intetkøn uden at betydningen ændres. Det gælder fx bacon, fond (kapital; legat, stiftelse), katalog, layout. Sådanne ord er i Retskrivningsordbogen anført på følgende måde: ba|con sb., -en el. -et .. in|su|lin sb., -en el. -et ..

(3) Forskelligt køn — forskellig betydning

I nogle tilfælde svarer det ene køn til én betydning, det andet til en anden betydning. Ord med forskelligt køn og forskellig betydning er i Retskrivningsordbogen behandlet hver for sig, fx

1. ja|lou|si sb., -en (skinsyge) ..

2. ja|lou|si sb., -et, -er, -erne (skærm af tynde lister) ..

1. vår sb., -en (forår) ..

2. vår sb., -et, vår, -ene (overtræk til dyner og puder)

(4) Stoffer, masser og væsker

Substantiver der betegner stoffer, masser eller væsker, har ofte vekslen mellem fælleskøn og intetkøn. Til denne vekslen i køn kan der i større eller mindre grad svare en vekslen i betydning:

(a) Fælleskøn om bestemt art eller mængde

Nogle intetkønsord der betegner stoffer eller masser, kan være fælleskøn når de bruges om en bestemt art eller kvalitet eller om en afgrænset mængde af stoffet, fx Det var en god og kraftig lærred. Denne ler er særlig velegnet til fremstilling af drænrør. Skal al den dejlige fedt virkelig gå til spilde? En sådan brug af fælleskøn til at betegne en bestemt art el.lign. er principielt mulig ved de fleste ord der betegner stoffer eller masser. Den forekommer ofte i mere fagligt eller branchepræget sprog og er ikke nævnt under de enkelte intetkønsord i ordbogen. At et ord der betegner et stof eller en masse, kun er anført som intetkønsord i ordbogen, udelukker altså ikke at det i særlige tilfælde kan bruges som fælleskønsord.

(b) Fælleskøn eller intetkøn uden betydningsforskel

Andre af de ord der betegner stoffer, masser eller væsker, kan være fælleskøn eller intetkøn uden særlig betydningsforskel (jf. punkt 2 ovenfor). Det gælder fx gummi, kanel, klister, klor, opium, ral, tegl, tran. Også ved sådanne ord kan intetkøn dog bruges om det pågældende stof som sådant, mens fælleskøn kan bruges om en bestemt art eller om en afgrænset mængde (fx Denne gummi er ekstra slidstærk). Disse ord er anført i Retskrivningsordbogen med valgfrit køn, fx gum|mi sb., -en el. -et ..

(c) Intetkøn + fælleskønsord

Visse fælleskønsord kan kombineres med foranstillede intetkønsord som det, noget, meget, andet når de bruges om en utællelig mængde, fx Vil du straks tørre det mælk op! Hun kunne starte sin egen planteskole med alt det jord hun har under neglene. Vi har noget familie i Jylland. Har du hørt noget god(t) musik for nylig? Vi har ikke meget maling tilbage. Har I ikke fået andet mad i dag? Jeg har ventet i noget tid. Denne særlige brug af intetkøn er ikke anført ved de enkelte fælleskønsord i Retskrivningsordbogen.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger