Grammatik

§ 41. Slutpunktum

(1) Mellem sætninger og inde i sætninger

Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger):

  • Jeg tager som regel med bussen.
  • Tilsæt en teskefuld salt.
  • Stik mig lige skruetrækkeren.
  • Han vidste ikke om dækslet var skruet på.
  • Ole havde meldt afbud på grund af forkølelse.
  • Men Lars var der som sædvanlig.
  • Overfor en vulkan har man ingen chancer.
  • Det er så store energimængder der slippes løs ved et vulkanudbrud, at de ikke på nogen måde kan tæmmes.
  • Vand duer ikke.
  • Den vulkan der for år tilbage dannede vulkanøen Surtsey syd for Island, startede på havbunden.
  • Og den blev ved med at sprutte, uanset hvor meget vand der var over krateret.

Punktum kan afgrænse og afslutte andet end sætninger. Det kan fx være forkortede sætninger:

  • I morgen rejser vi.
  • Klokken halv syv.
  • Har du ikke set Lise?
  • Jo, for en halv time siden.
  • Der var mange besøgende.
  • Også svenskere.
  • Torsdag.
  • Er stadig meget træt.
  • Stod sent op.
  • Henrik ringede ved middagstid.

Punktum kan med en særlig virkning bruges til at fremhæve en uselvstændig sætning eller en del af en sætning:

  • Til den eftertragtede stilling valgte man en ung fyr. Som var søn af den lokale partiformand.
  • Jeg fik skam også et skriftligt svar. 4 måneder senere.

Om forholdet mellem punktum og semikolon, se § 44.

(2) Udeladelse af punktum

Der sættes normalt ikke punktum efter sætninger, forkortede sætninger eller ord som står alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn. Der sættes således ikke punktum i følgende tilfælde:

(a) Overskrifter

Eksempler:

  • Storm i Vestjylland
  • Det er ganske vist

Jeg vidste intet om bedragerierne, siger tidligere direktør

(b) Adresser

Eksempel:

  • Dansk Standard
  • Kollegievej 6
  • 2920 Charlottenlund

(c) Datoangivelser over eller under skrivelser

Eksempel:

  • Næstved(,) 23. marts 2012

(d) Indledningshilsner i breve og andre skrivelser

Eksempel:

  • Kære Bente Carlsen
  • Hej Camilla

Om brug af udråbstegn i sådanne tilfælde, se § 54.2. Om komma ved udråb, se § 47.3.b. (e) Slutformler og underskrifter i breve og andre skrivelser

Eksempel:

  • Med venlig hilsen
  • Anders H. Hansen

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger