Grammatik

§ 48. Helsætninger

Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma:

(1) Mellem helsætninger der er forbundet med konjunktion

Der sættes komma mellem helsætninger der er forbundet med en af konjunktionerne og, eller, men, for, thi eller så:

  • Vinden peb, og tordenen rullede.
  • Lene tog mig på ordet og ankom dagen efter, og hun så ud til at befinde sig udmærket.
  • Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet.
  • Enten er han syg, eller også er han bortrejst.
  • Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel.
  • Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej.
  • Her er hundekoldt, for vinduet har stået åbent.
  • Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen.
  • Selv dansede præsten ikke, thi det var ikke helt passende.
  • Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind.
  • Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme.

At der i disse tilfælde er sat komma, udelukker ikke at der i andre tilfælde kan sættes et andet tegn, fx punktum eller semikolon, foran konjunktioner som og og men.

(2) Ved opremsning

Der sættes komma (opremsningskomma, se § 46) mellem sideordnede helsætninger som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma mellem helsætninger hvor der kunne have stået et og, et eller eller et men:

Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede.

Snart måtte vi vade gennem bække, snart måtte vi springe over kløfter.

  • Dels er vejret for dårligt, dels har vi ikke tid.
  • Er han syg, er han bortrejst, eller har han bare glemt det?
  • Nogle fik is, andre foretrak pølser.
  • I dag har vi fri, i morgen har vi kun tre timer.
  • Pigerne har sløjd, drengene har gymnastik.

(3) Ved gentagelse af verbal og subjekt

Der sættes komma mellem en helsætning og en efterfølgende sætning der gentager den første sætnings verbal og subjekt:

  • Han er god nok, er han.
  • Vi må se at få lidt fart på, vi må.
  • Der var ikke meget ved den film, var der vel?

Der sættes også komma i tilfælde hvor verbalet repræsenteres af en form af gøre:

  • Han kommer alligevel ikke, gør han?

(4) Ved imperativer

Sætninger med imperativ kan betragtes som helsætninger med »indbygget« subjekt, og der sættes derfor komma ved imperativer på samme måde som ved andre helsætninger:

  • Spis noget mindre, og dyrk også noget motion.
  • Spis noget mindre, eller løb et par kilometer tre gange om ugen.
  • Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion.
  • Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne.
  • Tag det lidt med ro, og det hele går meget lettere.
  • Rør jævnligt i gryden, men gør det med let hånd.

Men tit er to imperativer meget tæt forbundet. I sådanne tilfælde er det normalt valgfrit om man vil sætte komma eller ej:

  • Hent lige kosten(,) og fej gulvet.
  • Følg mit eksempel(,) og dyrk lidt motion.
  • Spis, drik(,) og vær glad.

I nogle tilfælde hører imperativerne dog så tæt sammen at komma bør udelades:

  • Rend og hop!
  • Skold og smut mandlerne.
  • Skynd dig hjem og hent den.
  • Kom og se min nye tilbygning.
  • Tag og køb en dusk persille med til sovsen.
  • Stå ikke dér og se så fortvivlet ud!
  • Vind eller forsvind.

(5) Ved anførende udtryk (inkvit)

Der sættes komma ved anførende udtryk (inkvit) der står til slut (eller inde i) en replik, et citat e.l.:

  • — Det er din egen skyld, bemærkede hun og gik sin vej.
  • »Tiden er inde,« sagde han, »til at skifte signaler.«
  • Tillykke med fødselsdagen, råbte de.
  • Rødvin i moderate mængder er godt for hjertet, viser en ny engelsk undersøgelse.

Når replikken, citatet e.l. slutter med et spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet dog udelades. Om rækkefølgen af komma og anførselstegn, se § 59.4.

(6) Ved ufuldstændige helsætninger

Ved helsætninger hvor verbalet er udeladt, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger:

  • Han gik til højre, og jeg til venstre.
  • Kornet stod gult, havren grøn.
  • Frederik lovede at komme, og Knud også.
  • Han ud af stuen, og jeg efter ham.
  • Du må komme, og det straks.

Ved helsætninger hvor subjektet er udeladt, sættes der ikke komma hvis sætningerne er forbundet med konjunktion:

  • Hun tog mig på ordet og ankom dagen efter.

Hvis helsætningerne ikke er forbundet med konjunktion, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger:

  • Han bukker, takker og går ud igen.

Om komma ved opremsning af helsætninger, se § 48.2.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger