Grammatik

§ 9. Konsonanter i opslagsformer

(1) Konsonanter mellem vokaler

Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe, hedde, bygge, trække, skulle, tapper, værre, masse. Der skrives enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang: strube, hede, byge, præke, skule, kaper, være, mase. I enkelte af de ord der kan udtales med både lang og kort vokal, kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant, fx lud(d)er, skif(f)er. Der er en del undtagelser fra reglen. De vigtigste er følgende: (a) Konsonanterne j og v Konsonanterne j og v skrives altid enkelt, fx bajer, støje, javert, doven. (b) Konsonanterne d og r Konsonanterne d og r skrives enkelt i mange ord selvom den foranstående vokal er (eller kan være) kort, fx nudel, skovrider, jeres, værelse. Der kan ikke gives faste regler for hvornår d og r skrives enkelt i sådanne ord. Det tilrådes derfor at man i tvivlstilfælde søger oplysninger under de enkelte ord i selve Retskrivningsordbogen. (c) Konsonanten r Konsonanten r skrives dobbelt i mange ord selvom den foranstående vokal er (eller kan være) lang, fx narre, parre, porre. Også her tilrådes det at man i tvivlstilfælde søger oplysninger i selve Retskrivningsordbogen. (d) Bredde og otte mv. Nogle få ord med andre konsonanter end r skrives med dobbelt konsonant selvom den foranstående vokal er (eller kan være) lang. Det drejer sig om følgende fem ord: bredde, vidde, skægget (adjektiv), otte, sjette og om suffikset -mæssig (fx forholdsmæssig). Derudover kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i adjektivet næb(b)et og verbet næb(b)es; om fordobling af konsonant efter æ i bøjningsformer, se § 10.1.d.

(2) Konsonanter i fremmedord

Da stavemåden af fremmedord normalt hænger sammen med ordets oprindelse, kan der ikke gives faste regler for dobbelt- og enkeltskrivning i sådanne ord, og det tilrådes derfor at man i tvivlstilfælde søger oplysninger om de enkelte ord i Retskrivningsordbogens alfabetiske del. Man kan dog bemærke følgende: (a) Efter trykstærk vokal Mange fremmedord skrives med enkelt konsonant selvom den foranstående vokal er kort og trykstærk. For eksempel skrives suffikset -itisk altid med enkelt t, fx jesuitisk, politisk, semitisk. Der er ligeledes mange ord hvor k, p eller t mellem den trykstærke og den tryksvage vokal skrives enkelt, fx spektakel, cykel, etape, discipel, kapitel, kritisk. (b) Foran trykstærk vokal I nogle fremmedord skrives der enkelt konsonant umiddelbart foran en trykstærk vokal, fx defekt, balance, komet, diskutere, i andre skrives der dobbelt konsonant, fx effekt, ballade. De fleste ord af denne type har enkeltkonsonant. (c) Foran suffiks Konsonanter foran suffiks skrives som hovedregel enkelt, fx tekniker (til forskel fra teknikker, der er pluralis af teknik), filosofere, parallelogram, socialist, ekspressionistisk, impressionisme, originalitet. I nogle ord af fremmed oprindelse skrives der dog dobbelt konsonant foran suffiks, fx tyranni, bagatellisere, programmør. Især foran suffikserne -ere og -ist skrives der ofte dobbelt konsonant, fx kontrollere, protokollere, ræsonnere, komplettere, rekruttere, detaillist, klarinettist. (d) Sidst i ord eller foran andre konsonanter I visse fremmedord skrives der dobbelt konsonant sidst i et ord eller foran en anden konsonant, fx gløgg, grill, stress, løss, watt, jazz; sufflør, aggressiv, bulldozer, supplere, attraktion.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger