Grammatik

§ 52. Kolon

(1) Foran ordret gengivelse

Kolon bruges efter et anførende udtryk (inkvit) der står foran ordret gengivelse af tale, tanke, skrift osv.:

  • Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.«
  • Jeg tænkte straks: »Nu bliver det min tur!«
  • På skiltet skrev jeg: Til salg.
  • Et gammelt ordsprog lyder: Æblet falder ikke langt fra stammen.

(2) Foran forklaringer og lign.

Kolon bruges foran en forklaring, eksemplificering eller specificering af et foregående ord eller udtryk:

  • P.G. Holm taler om følgende emne: krisen i dansk landbrug.
  • Nedenstående elever fra afgangsklassen skal til sygeeksamen umiddelbart efter sommerferien: Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
  • Der kan kun være én forklaring: Kassen er tom!
  • Næste mødedag: torsdag den 10. november
  • Adresse: Vester Voldgade 115
  • Dirigent: Rafael Kubelik
  • Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen.
  • Sagen forholder sig således: Huset er for dyrt. Vi har ikke råd til at bo i det.

(3) I betydningen 'nemlig'

Der kan sættes kolon eller komma hvor tegnet kan siges at have betydningen 'nemlig':

  • P.G. Holm taler om et interessant emne: krisen i dansk landbrug.
  • P.G. Holm taler om et interessant emne, krisen i dansk landbrug.
  • Der mangler endnu fire elever: Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
  • Der mangler endnu fire elever, Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
  • Vi kan godt vente til næste mødedag: fredag den 11. oktober.
  • Vi kan godt vente til næste mødedag, fredag den 11. oktober.
  • Han havde fattet en dristig plan: at gå på ski over indlandsisen.
  • Han havde fattet en dristig plan, at gå på ski over indlandsisen.

(4) Komma i stedet for kolon

(a) Foran ord og udtryk som nemlig og f.eks.

Når en forklaring, eksemplificering eller specificering er tilknyttet ved hjælp af ord som nemlig, f.eks./fx, dvs., sættes der ikke kolon, men komma:

  • P.G. Holm talte om et interessant emne, nemlig krisen i dansk landbrug.
  • Jeg har boet i flere jyske byer, f.eks. Randers, Hobro, Nibe og Skive.
  • Bogen benytter de centralskandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk.

(b) Ved indskudte forklaringer og lign.

Det der står efter kolon, skal have en vis selvstændighed og i reglen afslutte sætningen. Der kan således ikke bruges kolon ved indskudte forklaringer, eksemplificeringer eller specificeringer; her sættes i stedet kommaer (jf. § 47):

  • Et interessant emne, krisen i dansk landbrug, blev behandlet af P.G. Holm. (Men: P.G. Holm behandlede et interessant emne: krisen i dansk landbrug; jf. punkt 3).
  • I går blev et stort problem, ombygningen af biblioteket, drøftet af forskellige brugergrupper. (Men: I går drøftede forskellige brugergrupper et stort problem: ombygningen af biblioteket; jf. punkt 3).

(5) Mellem forfatter og værk

Kolon kan bruges mellem forfatter- eller kunstnernavn og navn på en bog, et kunstværk el.lign.:

  • Hans Kirk: Fiskerne
  • Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl. Gyldendal. København(,) 2011. 55 s.
  • Carl Nielsen: Strygekvartet i g-mol, opus 13
  • Arne Jacobsen: Enfamiliehuse ved Klampenborg
  • Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup Lade
  • Kulturministeriet: Udredning om fremtidens museumslandskab.

Om brugen af store og små bogstaver efter kolon, se § 11.3.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger