Grammatik

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

Mange ord deles uafhængigt af betydningen. Det gælder fx to- og flerstavelsesord der ikke består af stavelser med hver sin betydning:

allike, billede, doven, huske, mandarin, peber, pige, stjerne.

Og det kan gælde to- og flerstavelsesord der ikke umiddelbart erkendes som sammensatte eller afledte ord:

alene, erindre, hustru, vindue.

Reglerne for orddeling uafhængigt af betydningen kan også bruges ved deling af afledninger med suffiks der begynder med vokal (undtagen -agtig og -inde), jf. § 16.1.c, og ved deling af bøjningsformer, jf. § 16.1.d.

(1) Deling ved vokaler

Der kan deles mellem vokaler der hører til hver sin stavelse:

di-æt, du-et, fi-asko, pæ-on, re-elt, spi-on, tre-er, virtu-os.

Der må ikke deles mellem to eller flere vokaler der hører til samme stavelse, og som står umiddelbart ved siden af hinanden. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx

gear, plaid, sheik, speed, toast, yacht,

og af samme grund er følgende orddelinger ikke korrekte:

»bure-auet«, »burea-uet«, »co-aster«, »do-uchen«, »ge-aret«, »ne-utralitet«, »pa-use«, »spe-edometer«.

Der kan dog deles mellem et -ti- og -si- udtalt som sj og en efterfølgende vokal, fx

diskussi-on, læsi-oner, stati-onen, akti-er, ambiti-øst, pati-ent.

(2) Deling ved konsonanter

I ord med én eller flere konsonanter mellem vokaler deles der som hovedregel foran den sidste (eller eneste) konsonant.

(a) Enkelt konsonant mellem vokaler

I ord med en enkelt konsonant mellem vokaler deles der som hovedregel foran denne konsonant:

a-lene, ba-jer, besty-relse, blo-dig, dy-risk, e-rindre, fjo-get, pe-ber, pi-ge, støvsu-ger, telefo-nere, vi-den.

(b) Konsonantgruppe mellem vokaler

I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler deles der som hovedregel foran den sidste konsonant i forbindelsen:

ar-ving, bul-der, eks-pert, gis-pe, kas-ket, mes-sing, plad-sen, san-ger, stjer-ne, tas-ke, tørs-te, æb-le.

Der deles dog fx

ag-gressiv, ak-klimatisere og sup-pleant (ikke »agg-ressiv«, »akk-limatisere« og »supp-leant«, jf. § 15.3.a).

I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler kan der desuden deles foran så mange konsonanter som almindeligt kan stå først i et ord:

an-drik, anti-kveret, cim-brisk, dan-skerne, disci-plin, di-skret, elek-trisk, ero-bre, fa-brik, foræl-dre, gi-spe, ham-stre, indu-stri, ka-sket, kate-dral, ma-dras, or-dre, por-træt, pro-blem, se-kretær, ta-ske, tør-ste, vin-tre, æ-ble.

Der kan dog ikke deles foran konsonanter som i udtalen af det pågældende ord klart hører til hver sin stavelse. Følgende orddelinger er således ikke korrekte:

»a-djunkt«, »be-dre«, »ha-gle«, »ma-gnolie«, »mind-re«, »re-gne«, »resi-gnere«, »se-xet«, »sme-dje«, »te-knik«.

Konsonantforbindelserne ch, ck, dh, gh, sc, sch, sh og sj deles ikke når konsonanterne hører til samme stavelse. Følgende orddelinger er derfor ikke korrekte:

»broc-hen«, »douc-he«, »chec-ken«, »Stuc-kenberg«, »hoc-key«, »budd-hisme«, »spag-hetti«, »fas-cisme«, »dis-ciplin«, »gullas-chen«, »gullasc-hen«, »geis-ha«, »bols-je« (derimod: bro-chen, dou-che, check-en, Stuck-enberg, hock-ey, bud-dhisme, spa-ghetti, fa-scisme, di-sciplin, gulla-schen, gei-sha, bol-sje).

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger