Grammatik

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

(1) Tilladte orddelinger

Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles

(a) mellem sammensætningsled, (b) efter præfikser, (c) foran suffikser og (d) foran bøjningsendelser.

(a) Mellem sammensætningsled

Eksempler på tilladte orddelinger: bage-pulver, grill-bar, halv-abe, intim-sfære, kakkel-ovn, rød-øjet, skole-psykolog, spejl-æg, spå-kvinde, træk-vind, syv-armet, tre-enighed, lande-vej, mælke-karton, rosen-olie, skibs-øl, studenter-eksamen, udviklings-tendens.

(b) Efter præfiks

Eksempler på tilladte orddelinger: an-klage, a-typisk, be-svare, be-undre, bi-falde, des-orienteret, eks-portere, er-kende, for-stå, fore-skrive, ge-bærde, gen-part, in-direkte, mis-tænkelig, sam-handel, u-gerning, und-gå, ur-komisk, van-ære.

(c) Foran suffiks

Eksempler på tilladte orddelinger: Foran suffiks der begynder med konsonant: styr-bar, læng-de, hellig-dom, mand-haftig, uviden-hed, demo-krati, far-lig, yng-ling, astro-logi, lys-ne, hæv-ning, triv-sel, tro-skab, syer-ske, gru-som, slug-vorn; bispe-dømme, frede-lig, køns-lig, femino-logi, værktøjs-mager, stands-mæssig, forsøgs-vis. Foran suffiks der begynder med vokal: grin-agtig, bestyr-else, vid-en, fjog-et, støvsug-er, lak-ere, telefon-ere, moral-isere, dyrplag-eri, blod-ig, grev-inde, arv-ing, dyr-isk, baron-esse, kommun-isme, naz-isme. Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty-relse, la-kere, kommu-nisme. Undtaget herfra er dog afledninger med suffikserne -agtig og -inde.

(d) Foran bøjningsendelse

Eksempler på tilladte orddelinger: skib-et, gevinst-en, deling-erne, delinger-ne, mand-en, frist-ede, hæng-er, sug-ende, rød-ere, klar-est. Ord med bøjningsendelse kan desuden deles efter reglerne i § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx ski-bet, man-den, fris-tede, fri-stede.

(2) Ikketilladte orddelinger

I de fleste af de ord der består af flere betydningsbærende orddele, må der ikke deles så et enkeltbogstav eller en konsonantgruppe skilles fra den betydningsbærende orddel hvor de hører til. Det gælder

(a) i sammensætninger, (b) i afledninger med præfiks og (c) i visse afledninger med suffiks (se nærmere nedenfor). Bindebogstaver regnes med til ordets første del.

(a) Sammensætninger

Eksempler på ikketilladte orddelinger: »hal-vabe«, »rø-døjet«, »spej-læg«, »træ-kvind«, »sy-varmet«; »ang-stanfald«, »fer-skrøget«; »land-evej«, »rose-nolie«, »skib-søl«.

(b) Afledninger med præfiks

Eksempler på ikketilladte orddelinger: »ank-lage«, »bes-vare«, »de-sorienteret«, »for-eskrive«, »fors-tå«, »mi-stænkelig«.

(c) Visse afledninger med suffiks

Eksempler på ikketilladte orddelinger i afledninger med suffiks der begynder med konsonant, eller med suffikserne -agtig eller -inde: »hævn-ing«, »farl-ig«, »tros-kab«; »gri-nagtig«, »gu-dinde«; »fred-elig«, »køn-slig«, »mors-om«, »hovedstad-sagtig«. Der kan heller ikke deles »pige-r«, »stør-st«, »hakk-else«, »forvitr-ing«, »hatt-en«, »forvitr-ede«, jf. § 15.2-3.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger