Grammatik

§ 58. Anførselstegn

Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »...« og "..."; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›...‹ eller '...' (se punkt 4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte (jf. dog punkt 4), om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten. Man kan bruge anførselstegn for at vise at man bruger ord eller sætninger som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater).

(1) Ved replikker og citater

  • Anførselstegn kan bruges til at markere replikker og citater:
  • »Altså,« sagde lagerforvalteren,
  • »fandt du den, eller stjal du den?«
  • Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.
  • Hvorfor sagde du »straks« når du mener »om en times tid«?
  • Jeg er så træt af hans energiske »god morgen!«
  • I dag bruger man normalt kun »selvom«, også i de tilfælde hvor man tidligere brugte »skønt«.
  • Brug jokertegnene »*« og »?« ved søgning på dele af ord og ordforbindelser.

Om brugen af andre tegn (punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn) i forbindelse med anførselstegn, se § 59.4.

(2) Ved forbehold

Ved hjælp af anførselstegn kan man tage forbehold over for brugen af ord eller sætninger:

  • »Salonen« viste sig at være en lille stue med kun ét vindue.
  • Han har nu »studeret« i 11 år.
  • Viske»læder« er rent faktisk lavet af gummi.

I forbindelse med ordet såkaldt bruges der i reglen ikke anførselstegn:

  • Hans såkaldte studier har nu varet i 11 år. (Men: Hans »studier« har nu varet i 11 år).

(3) Ved bogtitler og lign.

Anførselstegn kan bruges til at markere titler på bøger, skuespil, digte mv., eller navne på institutioner, bygninger mv., især når man derved kan undgå forveksling med navne på personer, ting eller steder, eller når man med anførselstegnene kan afgrænse lange titler:

  • Harald Herdals bog »Løg« udkom i 1935.
  • »Sprog i Norden« (navn på tidsskrift) har eksisteret siden 1970.
  • Murakamis »Norwegian wood« gjorde et stort indtryk på hende.
  • I »Højt fra træets grønne top« skildres en borgerlig families juleaften.
  • Hun er vendt tilbage til »Danmark« (navn på firma).
  • »Stærekassen« er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen.
  • »Leonora Christina« var forsinket igen.
  • Mødet blev udsat på grund af »Leonora Christina«s forsinkelse.

Om brug af store og små bogstaver ved navne på bøger mv., se § 12.9.

(4) Ved citat i citat

Enkelte (ufordoblede) anførselstegn kan bruges ved ord der står i en større sammenhæng som selv er omgivet af anførselstegn:

  • »Hvem har egentlig skrevet 'Højt fra træets grønne top'?« spurgte han.

(5) Orddeling

Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn, fx

  • limfjords- »kaviar«
  • »pels«- frakke.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger