Grammatik

§ 4. Alfabetisk rækkefølge

(1) De almindelige bogstaver

Rækkefølgen af de almindelige bogstaver fremgår af alfabetet i § 1. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med stort og det andet med lille, kommer formen med stort bogstav først, fx Karl — karl.

(2) Placeringen af aa

Når bogstavforbindelsen aa udtales som én vokal, alfabetiseres den som å uanset om den betegner en a-lyd eller en å-lyd. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med å og det andet med aa, kommer formen med å først, fx krål — kraal, Nygård — Nygaard. Når aa udtales som to vokaler (dvs. når de to a'er hører til hver sin stavelse som i fx ekstraarbejde), alfabetiseres forbindelsen som to a'er. I overensstemmelse med disse principper er ordene afrikaaner, afrikaans, Kanaan, kanaanæer, kanaanæisk og kraal opført i Retskrivningsordbogens alfabetiske del som om de var skrevet med å. Af praktiske hensyn er de dog også opført dér hvor de ville høre til hvis aa betegnede to a'er.

(3) Fremmede bogstaver og accenter

Fremmede bogstaver alfabetiseres på følgende måde: ü alfabetiseres som y, ä som æ, ö som ø, ð som d, þ som th; fransk œ (sammenskrevet o og e) alfabetiseres som o + e. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med fremmede bogstaver (ü, ä, ö) og det andet med almindelige bogstaver (y, æ, ø), kommer formen med almindeligt bogstav først, fx Schytt — Schütt. Der ses ved alfabetiseringen bort fra accenter, således at fx é, è og ë alfabetiseres som e, og ç og som c. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med accent og det andet uden, kommer formen uden accent først, fx morter — mortér, Ree — Rée.

(4) Ordforbindelser

Ved alfabetisering af forbindelser der består af mere end ét ord, fx a cappella og ad libitum, er der to forskellige principper: (a) Ordning som ét ord Efter det ene princip alfabetiserer man kun ud fra bogstaverne, dvs. at man ser bort fra ordmellemrum og alfabetiserer ordforbindelser som om de var skrevet i ét ord. Følgende ord og ordforbindelser er alfabetiseret efter dette princip: abe — a cappella — adgang — ad hoc-udvalg — adjø — ad libitum — admiral — ad notam. Dette princip er fulgt i Retskrivningsordbogen. (b) »Ingenting før noget« Efter det andet princip følger man en regel om at »ingenting kommer før noget«, og regner ordmellemrum for et særligt tegn (blanktegn) der kommer før a i alfabetet. De samme ord og ordforbindelser som ovenfor er i det følgende alfabetiseret efter dette princip: a cappella — abe — ad hoc-udvalg — ad libitum — ad notam — adgang — adjø — admiral. Dette princip anføres som hovedregel i den nedennævnte publikation fra Dansk Standard.

(5) Dansk standard

Mere detaljerede regler for alfabetisering af fx forkortelser, personnavne og firmanavne kan findes i Dansk Standards Alfabetiseringsregler (DS 377:1980).

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger