Grammatik

§ 57. Bindestreg

Bindestreg har form som en vandret streg (i typografi kortere end tankestreg) og skrives eller trykkes uden afstand (spatium) til de omgivende orddele.

(1) Ved orddeling

Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15-17). (2) I stedet for fælles orddel Bindestreg bruges for at vise at to eller flere sammensatte eller afledte ord har en fælles del som kun bliver nævnt én gang:

  • søn- og helligdage
  • øre-, næse- og halssygdomme
  • haveborde og -stole
  • uddannelses- og forskningsprojekter
  • im- og eksport
  • over- eller underskud
  • såvel hjerte- som lungesygdomme
  • de seks- til syvårige
  • A- og B-skat
  • 8.-, 9.- og 10.-klasserne.

(3) Forkortelser

(a) Sammensætninger

Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser:

  • a-våben
  • tv-skærm
  • wc-papir
  • it-afdeling
  • id-kort
  • vm-kamp
  • web-tv,
  • fodbold-vm,
  • fodbold-vm-udsendelse,
  • vm-tv,
  • SAS-pilot,
  • KODA-afgift,
  • NATO-øvelse,
  • cand.mag.-uddannelsen,
  • ph.d.-studerende,
  • BT-læser,
  • S-togsstation,
  • e-mailadresse,
  • EU-støtteansøgning,
  • wc-papirholder,
  • tv-seriestart,
  • luksus-S-tog,
  • dobbelt-cd-udgivelse.

Sammensætninger med forkortelser der kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små bogstaver, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:

  • aids-ramt el. aidsramt
  • Nato-øvelse el. Natoøvelse (el. NATO-øvelse).

Uden bindestreg skrives iland, uland og ubåd.

(b) Afledninger

I afledninger med tungere suffikser sættes der bindestreg mellem forkortelsen og suffikset:

  • SF-agtig,
  • BT-agtig,
  • tv-mæssig,
  • pvc-holdig.

Om brug af apostrof foran suffikser, se § 6.1. Om brug af store og små bogstaver i initialforkortelser, se § 14.2 og § 14.3.

(4) Taltegn, symboler, lyde mv.

Der bruges bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler:

  • 1900-tallet,
  • 1600-talshuse,
  • 50-øre,
  • 5-kantet,
  • 6-cylindret,
  • 25-årsnål,
  • 50-kroneseddel,
  • 50-kr.-seddel,
  • 100-meterløber,
  • 100-m-løber,
  • 20-%-rabat el. 20-%’s-rabat,
  • 80’er-mode

(med bogstaver:

  • nittenhundred(e)tallet,
  • sekstenhundred(e)talshuse,
  • halvtredsøre,
  • femkantet,
  • sekscylindret,
  • femogtyveårsnål,
  • halvtredskroneseddel,
  • halvtreds-kr.-seddel,
  • hundredmeterløber,
  • tyveprocentrabat,
  • tyveprocentsrabat,
  • firsermode

).

  • 18-årsfødselsdag,
  • 2-litersflaske,
  • 200-kilometersgrænse,
  • 200-km’s-grænse,
  • 10-kronersfrimærke

(el.

  • 18-års fødselsdag,
  • 2-liters flaske,
  • 200-kilometers grænse (el. 200-km’s grænse),
  • 10-kroners frimærke (el. 10-kr.s frimærke),

jf. § 19.4).

  • 1.-pladsen,
  • 2.-gradsligning,
  • 3.-behandling,
  • Chr. X-statue

(med bogstaver:

  • førstepladsen,
  • andengradsligning,
  • tredjebehandling,
  • Chr. den Tiende-statue

).

  • §-nummer,
  • §-nr.,
  • §-nummerændring,
  • §-nr.-ændring,
  • %-sats,
  • &-tegn

(med bogstaver:

  • paragrafnummer,
  • paragraf-nr.,
  • paragrafnummerændring,
  • procentsats,
  • ettegn/ogtegn (eller et-tegn/og-tegn, jf. punkt 8 nedenfor)

).

Der bruges ligeledes bindestreg i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis ene led indeholder bogstaver der udtales som bogstavnavne:

  • a-lyd,
  • a-agtig,
  • bolle-å,
  • enkelt-v,
  • A-menneske,
  • D-vitamin,
  • D-vitaminmangel,
  • Bx-tog,
  • V-tegn,
  • T-shirt,
  • T-shirtsalg,
  • vej-T.

Det samme gælder ved navne på toner:

  • D-dur,
  • Des-dur,
  • a-mol,
  • as-mol,
  • C-trompet,
  • Es-klarinet.
  • C-durkoncert

Om brug af store og små bogstaver i toner mv., se § 14.5.

Ordene iland, uland og ubåd skrives uden bindestreg.

(5) Sammensætninger med sidestillede led

Bindestreg bruges i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis dele er betydningsmæssigt sidestillede:

  • Lolland-Falster,
  • Harwich-Esbjerg-færgen,
  • marxismen-leninismen,
  • teknisk-merkantil sprogbrug,
  • det rød-hvide flag,
  • offentlig-privat samarbejde,
  • de klippe-klistrende børn,
  • dansk-norsk-svensk samarbejde,
  • øre-næse-hals-læge,
  • årsag-virknings-forhold,
  • skole-hjem-samtale,
  • olie-eddike-dressing,
  • mave-tarm-kanalen,
  • køkken-alrum,
  • læse-stave-træning,
  • læse-stave-mæssigt.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede (svarende til en formulering med både ... og) eller som alternativer (svarende til en formulering med enten ... eller). I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg (jf. § 60) afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning: køle-varme-taske el. køle-/varmetaske.

(6) Oprindelig fremmede sammensætninger

Bindestreg bruges i nogle få sammensætninger af fremmed oprindelse, fx

  • jiu-jitsu,
  • jiu-jitsu-klub,
  • walkie-talkie,
  • walkie-talkie-udstyr,
  • legetøjs-walkie-talkie,
  • cha-cha-cha,
  • cha-cha-cha-melodi,
  • tete-a-tete.
  • deja-vu

(7) Gruppesammensætninger og -afledninger

(a) Gruppesammensætninger

I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:

  • væg til væg-tæppe,
  • slå om-nederdel,
  • Max Planck-Instituttet,
  • Carl Nielsen-symfoni,
  • Vestre Landsrets-dom,
  • laissez faire-pædagogik,
  • science fiction-roman,
  • joint venture-aftale,
  • a la carte-ret,
  • de facto-anerkendelse,
  • finans-joint venture,
  • kalkun-cordon bleu,
  • ovn-pommes frites.
  • § 77-eftersyn,
  • formel 1-racer,
  • type 2-diabetes.

Der kan dog også sættes bindestreg mellem alle ordene i sådanne sammensætninger:

  • væg-til-væg-tæppe,
  • slå-om-nederdel mv.

Det gælder først og fremmest i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger:

  • det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude,
  • det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar,
  • bagt-i-dag-sortiment,
  • bilen-ud-af-byen-folk,
  • happy-end-film,
  • face-to-face-interview,
  • nej-tak-svar.

I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled:

  • Max Planck-Instituttet,
  • Carl Nielsen-symfoni,
  • Vestre Landsrets-dom,
  • Johann Sebastian Bach-biografi,
  • Johannes V. Jensen-påvirket,
  • Gorm den Gamle-historie,
  • New York-rejse.

Og i sammensætninger med fælles orddel sættes kun den bindestreg der markerer den fælles del:

  • mund- og klovsygebekæmpelsen,
  • søn- og helligdagsbetaling,
  • social- og sundhedsassistentuddannelsen

I sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse af adjektiv + substantiv, sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene:

  • flydende krystal-skærm,
  • fuldt stop-skilt,
  • røde hunde-virus

Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden bindestreg, fx

  • hvid slavehandel,
  • kinesisk æskesystem,
  • rådgivende ingeniørfirma

Sammensætninger med halv + et talord som førsteled skrives i ét ord, fx

  • halvtitiden (men: Klokken er halv ti).

Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx

  • Peter Bangs Vej

(jf. § 12.10.c). Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.

(b) Gruppeafledninger

I afledninger med tungere suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg foran suffikset:

  • Peter Pan-agtig,
  • joint venture-mæssig (el. joint-venture-mæssig, jf. punkt 7.a).
  • ked af det-hed (el. ked-af-det-hed, jf. punkt 7.a).

(8) Usædvanlige sammensætninger

Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg:

  • lønningsbogholderi-oplysninger,
  • termoluminescens-dosimeter,
  • lokal-lister,
  • bratsch-streng,
  • stress-symptomer,
  • gløgg-gilde,
  • ikke-sammenlignelig,
  • nå-siger,
  • sen-navn,
  • iPhone-applikation,
  • serve-es,
  • Magritte-udstilling,
  • Almindingen-vandring;
  • et-tegn/og-tegn (&-tegn, jf. punkt 4 ovenfor).

(9) I betydningen 'fra ... til'

Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen 'fra ... til' eller 'mellem ... og' i udtryk som

  • en returbillet København-Århus
  • åbent mandag-fredag 9-16
  • 200-300 deltagere.

Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg:

  • juleaften — helligtrekongersdag
  • 24. december 1994 — 6. januar 1995.

Se også § 60.4.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger