Grammatik

§ 15. Almindelige retningslinjer

Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6.7 og § 60.6. Ved parentes deles der før en begyndelsesparentes og efter en slutparentes, jf. § 56.4. Ved anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn (jf. § 58.5).

(1) Et praktisk hjælpemiddel

Orddeling er et hjælpemiddel til at overholde en bestemt linjelængde. Det er således praktisk at ord kan deles på forskellige, men lige korrekte måder, fx må-lingerne, mål-ingerne, målin-gerne, måling-erne, målinger-ne. Undertiden kan det være enklere at forklare hvordan et ord ikke må deles, end hvordan det må deles.

(2) Mindst én vokal på hver linje

Når ord deles, skal der være mindst én vokal på hver linje. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx blomst, hingst, hugst, mindst, springsk, strengt, og af samme grund er orddelinger som fx »gedeha-ms«, »gevin-st« og »st-række« ikke korrekte. Flerstavelsesord deles normalt så der kommer til at stå to eller flere bogstaver på hver linje. Men også orddelinger med kun ét bogstav (en vokal) først eller sidst på linjen kan være korrekte, fx å-bred, u-lykke, a-moralsk, trope-ø, radi-o, seng-e. Orddelinger med kun ét bogstav først på linjen er dog ofte unødvendige eftersom delestregen fylder (næsten) lige så meget som et bogstav.

(3) Konsonantforbindelser

(a) Sidst på linjen

Et ord må ikke deles sådan at der sidst på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer sidst i et ord (jf. dog § 16.1.a og § 17.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »forvitr-ing«, »hatt-en«, »parall-elle«, »supp-leant«.

(b) Først på linjen

Et ord må ikke deles sådan at der først på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer først i et ord (jf. dog § 16.1.a og § 17.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »che-cken«, »ho-psa«, »sa-nger«, »su-pplere«.

(4) To slags orddelingsregler

Reglerne for deling af ord ved linjeskift er af to forskellige typer. Den ene bygger på et princip om at man så vidt muligt skal dele mellem betydningsbærende orddele, mens den anden er uafhængig af orddelenes betydning. Princippet om orddeling mellem betydningsbærende orddele er hovedprincippet når man skal dele sammensatte ord (se nærmere § 16.1.a). Ved deling af afledninger og bøjningsformer kan man i højere grad vælge om man vil dele mellem betydningsbærende orddele (se nærmere § 16.1.b-d), eller om man vil undlade at tage hensyn til betydningen (se nærmere § 17). Orddelingsangivelserne i ordbogens alfabetiske del følger princippet om orddeling uafhængigt af betydningen.

© Dansk Sprognævn 2012

Retskrivning

Retskrivningsregler

- § 1. Bogstaverne

- § 2. Tegn

- § 3. Å og dobbelt-a

- § 4. Alfabetisk rækkefølge

- § 5. Accenttegn

- § 6. Apostrof

- § 7. Vokaler

- § 8.-10. Konsonanter

- § 8. Hovedregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer 

- § 10. Konsonanter i bøjningsformer

- § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

- § 12. Store og små bogstaver i proprier

- § 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

- § 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.

- § 15. Almindelige retningslinjer

- § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

- § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen

- § 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

- § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

- § 20-24. Substantiver

- § 20. Fælleskøn eller intetkøn

- § 21. Genitiv

- § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

- § 23. Substantiver på -el, -en og -er

- § 24. Substantiver med pluralis på -ere

- § 25-28. Adjektiver

- § 25. Adjektiver på -el, -en og -er

- § 26. Adjektiver på -sk

- § 27. Adjektiver på - vis

§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal 

- § 29-35. Verber

- § 29. Verber på trykstærk vokal

- § 30. Imperativ 

- § 31. Præteritum participium 

- § 32. Præteritum participium foran substantiv

- § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ 

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium 

- § 36-39. Adverbier og adverbialer

§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer 

- § 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbialer 

- § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig

- § 39. Adverbialer dannet af adjektiver på - vis

- § 40. Indledning

- § 41-43. Punktum

- § 41. Slutpunktum

§ 42. Forkortelsespunktum 

- § 43. Prikker

- § 44. Semikolon

- § 45-51. Komma

- § 45. Indledende bemærkninger

- § 46. Opremsningskomma mv. 

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele 

- § 48. Helsætninger

- § 49. Komma eller ikke komma

- § 50. Startkommaets placering

§ 51. Tydeliggørelse 

- § 52. Kolon

- § 53. Spørgsmålstegn

§ 54. Udråbstegn 

§ 55. Tankestreg 

- § 57. Bindestreg

§ 58. Anførselstegn 

- § 59. Replikgengivelse

- § 60. Skråstreg

§ 61. Om stavning af proprier  

§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord 

Søgning
Har du brug for at kontrollere staveformer, tilbyder vi:
- Online-abonnement til private
- Online-abonnement til studerende
- Ordbog på cd-rom
- Ordbogsprogram til download
- Trykte ordbøger