Information

Salgs- og leveringsbetingelser

Abonnement
Køb af abonnement til onlineproduktet i henhold til indgået købsaftale (herefter produktet) giver adgang til kundens private og personlige brug af produktet og omfatter også adgang til produktet for kundens husstand.

Abonnementet træder i kraft straks ved købsbekræftelsen på ordbog.gyldendal.dk.

Læse mere om abonnementer

Betaling
Betaling for abonnementer på onlineordbøger sker med betalingskort og gælder for 12 måneders ubegrænset brug af produktet.

Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, VISA, Diners, Mastercard og American Express. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Beløbet hæves på din konto, når login-informationer og kvittering er afsendt.

Produktet er tilgængeligt for kunden straks efter gennemførelse af køb på ordbog.gyldendal.dk.

Betaling for forlængelse af abonnement med perioder af 12 måneder sker i henhold til faktura, der fremsendes 30 dage før udløb af en 12 måneders betalingsperiode. Betalingsvilkår er 30 dage fra fakturadato.

Support og reklamationsret
Gyldendal yder support på produktet via e-mail på support@gyldendal.dk. eller ved at udfylde vores support-formular. Er du erhvervskunde, yder vi endvidere telefonsupport på tlf. 33 75 57 21 alle hverdage mellem kl. 13.30 og 14.30.

Medmindre andet er aftalt, har du 2 års reklamationsret. 2 års-perioden løber fra varens levering til dig. Opdager du mangler ved det leverede, eller svarer det leverede ikke til det bestilte, skal du kontakte vores support, inden for rimelig tid efter at du har opdaget fejlen eller manglen.

Fortrydelsesret
Når du køber et abonnement på online ordbog, får du adgang til det købte produkt med det samme. Derfor ophører den fortrydelsesret man som udgangspunkt har ved køb af produkter på internettet ved modtagelsen af din kvittering.

Ophavsret og betingelser for brug
Produktet er ophavsretligt beskyttet materiale, der gøres tilgængeligt som betalt abonnementstjeneste.

Gyldendal er indehaver af rettighederne til produktet. Alle data, programmer, logoer m.v., som indgår i produktet og på ordbog.gyldendal.dk, tilhører Gyldendal og er beskyttet efter gældende lovgivning, herunder ophavsrets-, varemærke- og markedsføringsloven.

Det er ikke tilladt at skjule, fjerne eller ændre varemærker, produktinformation, angivelser om rettighedsforhold eller lignende. Det er ligeledes ikke tilladt at bryde eller omgå sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgangsbegrænsninger og koder.

Der må foretages udprintning eller digital kopiering af enkeltstående data til egne tekstbehandlingsdokumenter i forbindelse med sædvanlig benyttelse af produktet. Digital kopiering må alene foretages via browserens kopifunktion eller via hjemmesidens indbyggede kopifunktion.

Enhver anden kopiering af indholdet af produktet er ikke tilladt uden Gyldendals forudgående skriftlige tilladelse.

Ordbøgerne eller dele heraf må ikke integreres på kundens eller tredjemands platforme (fx hjemmesider eller intranet).

Misbrug vil kunne medføre blokering af kunden, dennes computer eller den IP-adresse, hvorfra misbruget har fundet sted, uden særskilt varsel herom fra Gyldendal, ligesom Gyldendal forbeholder sig ret til at kræve betaling og erstatning.

Ansvarsbegrænsning og forbehold
Gyldendal giver adgang til produktet, som det er og forefindes. Der gives ikke garanti for afviklingen eller tilgængeligheden af produktet.

Gyldendal fralægger sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte skader som følge af brug eller for manglende mulighed for brug af ordbog.gyldendal.dk. Gyldendal kan i ingen tilfælde drages til ansvar for et beløb, der overstiger et årsabonnement.

Alder
Du skal være mindst 18 år for at købe varer på gyldendal.dk. Ved bestilling af varer eller andre tilbud på gyldendal.dk. bekræfter du, at du er 18 år eller derover.

Adresseoplysninger
Dine personlige oplysninger behandles fortroligt. Læs mere om vores datapolitik her.

Lovvalg og værneting
Enhver tvist om handel på gyldendal.dk og om disse vilkår afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.